Leveret af Google OversætOversæt


Handelsbetingelser


Læs venligst nedenstående inden du tilmelder dig:

Nedenstående handelsbetingelser er gældende for alle hold hos Makasi Dance. 

Ved medlemmets indmeldelse accepteres nedenstående handelsbetingelser. Al betaling er ikke muligt uden samtidig accept af nedenstående handelsbetingelser. Handelsbetingelserne godkendes ved indmeldelse via vores betalings- og tilmeldingssystem på www.makasidance.dk. Vi anbefaler, at du læser dem grundigt igennem inden tilmelding.

Kontaktoplysninger

MAKASI DANCE CVR-nr.: 44441020, Heimdalsgade 35, 2200 København N,

E-mail: Info@makasidance.dk Hjemmeside: www.makasidance.dk

Prøvetime
Ved tilmelding til prøve time og deltagelse i prøvetime, binder eleven sig ikke til at starte hos Makasi Dance. (Prøvetimer skal bookes på forhånd gennem hjemmesiden.)

Nedenstående handelsbetingelser træder i kraft, når eleven deltager i danseundervisningen udover prøvetimen. Bestemmelser vedrørende online køb, som er beskrevet sidst i disse handelsbetingelser, gælder også ved betaling for prøvetime. Læs mere om prøvetimer længere nede.

Accept af handelsbetingelser
Når en elev foretager endelig tilmelding/køb af deltagelse på dansehold/oprettelse af medlemskab, bekræftes at have læst og accepteret Makasi Dance´s handelsbetingelser. Er eleven under 18 år, påtager forælder/værge sig ved underskrift af disse handelsbetingelser, at hæfte for denne betalingsforpligtelse.

Tilmelding
Ved tilmelding til et dansehold hos Makasi Dance tilmelder du dig for en hel sæson. Indmeldelse er bindende for hele sæsonen. Medlemskab gælder fra sæsonstart/fra tilmelding indtil sæsonslut. Sæsonvarighed er følgende:

3. August 2026 – 20. Juni 2027 (Crews og ung/voksen hold)
3. August 2026 – 27. Maj 2027 (Alm. børnehold)

Man er altid meget velkommen til at starte selvom sæsonen er gået i gang. Her er eleven naturligvis også omfattet af bindingsperioden for hele sæsonen fra tilmelding til at sæson 26/27 er slut. 

Det er ikke muligt at sætte medlemsskabet i bero i løbet af sæsonen.

Betaling
Betaling sker ved indmeldelse via Dankort/Mastercard gennem vores tilmeldingssystem.

Ved gennemført betaling oprettes dit medlemskab, og du er herefter berettiget til at deltage på det tilmeldte dansehold.

Betaling kan ikke tilbagebetales, ligesom der heller ikke tilbagebetales for undervisning eleven ikke er fremmødt til. Eleven giver med aftalens indgåelse tilladelse til, at Makasi Dance må gennemføre én betalingstransaktion for hver betalingsperiode, så længe sæsonen løber.


Priser

Vi gør opmærksom på at MAKASI DANCE er 100% selv drevet og 100% selv finansieret, uden nogen form for offentlig tilskud, støtte, gratis danselokaler eller lignende.  


MAKASI BØRNEHOLD:
2000 kr. pr. halve sæson for 1 hold
Betales 2 gange årligt: 1. august og 31. december.
Dvs. der betales 2000 kr. d. 1/8 for første halvdel af sæsonen 1/8-31/12 og 2000 kr. d. 31/12 for næste halvdel af sæsonen 1/1-27/5.
(Svarer til 400 kr. i måneden)

Sæson varighed: 01.08.26-27.05.27

Betaling trækkes automatisk via nets når du har tilmeldt dit barn denne sæson i vores medlemssystem. Tilmelding gælder fra tilmelding til sæsonslut 27. maj 2027. 

Du er altid meget velkommen til at starte selvom sæsonen er gået i gang. Ved tilmelding inde i sæsonen, fx oktober, så vil prisen blive tilpasset. 
Der betales 1 kr. som engangsbeløb ved tilmelding jf. oprettelse af betaling/tilmelding.


MAKASI UNG/VOKSEN HOLD:

500 kr. i måneden for 1 hold
Betales fra tilmelding til og med sæsonslutning i juni 2027
Betaling falder 1/8, 1/9, 1/10, 1/11, 1/12, 1/1, 1/2, 1/3, 1/4, 1/5, 1/6
Sæson varighed: 01.08.2026-20.06.2027
Vi gør opmærksom på at 30+ år er plus moms.

*OBS: Juni måned 2027 har vi valgt skal se lidt anderledes ud. Her har vi lavet det fedeste event for jer, istedet for den ugentlige time. (Dette event indgår som en del af sæsonen og som dans for juni, dvs. betalingen 1/6 giver dette heldags event istedet for den ugentlige time). Eventet inkluderer min. 4 timers dans med både forskellige workshops, dansetimer, guided jam, talk, shows, et kreativt projekt, kultur formidling, tid til at gå mere i dybden, og social hygge mm. Vi regner med at det bliver lørdag d. 12. juni 2027 hele dagen. Info og program vil komme i god tid, - vi regner med i januar. Det bliver en dag fyldt med god energi og med et spændende, sjovt og inspirerende program. Det bliver et brag af en sæsonafslutning hvor vi kan samle alle holdene til at danse sammen!

Der er sommerferie i juli, hvor der ikke betales. Her åbner tilmelding påny til efterfølgende sæson.

MAKASI CREWS (BØRN OG TEEN):
600 kr. i måneden
Betales fra tilmelding til og med sæsonslutning i slutningen af juni 2027
Betaling falder 1/8, 1/9, 1/10, 1/11, 1/12, 1/1, 1/2, 1/3, 1/4, 1/5, 1/6
Sæson varighed: 01.08.2026-20.06.2027

*OBS: Juni måned 2027 har vi valgt skal se lidt anderledes ud. Der vil være show træning + show den første uge i juni. Herudover har vi i juni et kreativt projekt, der bl.a. indeholder et kreativt videoprojekt udenfor mm. samt et show mere. Info om juni forløbet vil komme i god tid. (Dvs. dette juni forløb tæller som dans i juni og indeholder flere forskellige spændende ting). Det bliver et brag af en sæsonafslutning for crews'ne som vi glæder os meget til!  

MAKASI UNG/VOKSEN CREW 17+:

700 kr. i måneden (som inkluderer 1 ugentlige alm time + 1 crew træning mm. pr. måned) Vi ser gerne at crewet vælger min. 2 ugentlige alm timer, men har man en særlig grund til at man kun kan danse med fast 1 gang om ugen + 1 gang mm. pr. måned, så har vi lavet denne løsning. Tag en snak med Rash inden tilmelding via denne udgave, eller kontakt os via mail. (Dette skal være aftalt fra din start i crewet.) 

Voksen crew 2+ timer: 1200 kr. (Som inkluderer 2 alm ugentlige timer + 1 crew træning mm. pr. måned)
Voksen crew 3+ timer: 1350 kr. (Som inkluderer 3 alm ugentlige timer + 1 crew træning mm. pr. måned)
Voksen crew 4+ timer: 1500 kr. (Som inkluderer 4 alm ugentlige timer + 1 crew træning mm. pr. måned)

Èn af ovenstående crew-løsninger betales fra tilmelding til og med sæsonslutning i juni 2027
Betaling falder 1/8, 1/9, 1/10, 1/11, 1/12, 1/1, 1/2, 1/3, 1/4, 1/5, 1/6
Sæson varighed: 01.08.2026-20.06.2027

*OBS: Juni måned 2027 har vi valgt skal se lidt anderledes ud. Der vil være show træning + show den første uge i juni. Herudover har vi i juni et kreativt projekt, der bl.a. indeholder et kreativt videoprojekt udenfor mm. samt et show mere. Info om juni forløbet vil komme i god tid. Herudover har vi lavet det fedeste event for jer, istedet for den ugentlige time. (Dette event samt forløb indgår som en del af sæsonen og som dans for juni, dvs. betalingen 1/6 giver dette heldags event samt crew forløb istedet for den ugentlige time). Eventet inkluderer min. 4 timers dans med både forskellige workshops, dansetimer, guided jam, talk, shows, et kreativt projekt, kultur formidling, tid til at gå mere i dybden, og social hygge mm. Vi regner med at det bliver lørdag d. 12. juni 2027 hele dagen. Info og program vil komme i god tid, - vi regner med i januar. Det bliver en dag fyldt med god energi og med et spændende, sjovt og inspirerende program. Det bliver et brag af en sæsonafslutning hvor vi kan samle alle holdene til at danse sammen og herudover sæsonafslutning for crews'ne som vi glæder os meget til!  

Betalingsinfo for voksen hold og alle crews
Rater betales månedlig hele sæsonen til og med juni 2027. Udmelding ikke tilladt i løbet af sæsonen, dog kan man skifte hold. Hele sæsonprisen er opdelt i månedlige rater. Der er 11 rater i en hel sæson. Medlemskab gælder fra sæsonstart/fra tilmelding indtil sæsonslut i juni 2027. Medlemsskab/hold købes som en helhed af en sæson. Ferier er medregnet i holdpriser. Læs mere under handelsbetingelser og under info her på hjemmesiden. 

Månedsrater og betaling for halv sæson dækker sammenlagt sæsonens totale undervisning pr. pers. pr. hold fra august 2026 til og med maj/juni 2027. (Bemærk antal dansegange kan variere fra måned til måned i forhold til ferier m.m. Ferie er medregnet i holdprisen.) Det skal ses som en helhed.

Drop in/prøvetime voksen: 150 kr.
Prøvetime barn: 50 kr. (max 1 pr. hold)

Der er rabat ved tilmelding til flere hold. Rabat ved flere hold ses under priser på hjemmesiden. Der tages forbehold for ændring.

Voksen flere hold:
Voksen 1 hold: 500 kr.
Voksen 1 o/30: 625 kr. (Pr. måned inkl. moms)
Voksen 2 hold: 900 kr. 450
Voksen 2 o/30: 1100 kr. (Pr. måned inkl. moms)
Voksen 3 hold: 1300 kr. 433
Voksen 4 hold: 1700 kr. 425

Voksen flere hold 30+ år:
Voksen 1 hold o/30: 625 kr. (inkl. moms)
Voksen 2 hold o/30: 937,5 kr. (inkl. moms)
Voksen 3 hold o/30: 1187,5 kr. (inkl. moms)
Skriv mail til os via denne løsning

Børn flere hold (alm børnehold):
Børn 1 hold: 400 kr. (Betales i 2 rater af 2000 kr. pr. halve sæson)
Børn 2 hold: 700 kr. (Betales i 2 rater af 3500 kr. pr. halve sæson)

MAKASI PETIT og MAKASI FAM
Disse hold er én gang i måneden, og tilmelding er ikke bindende, men blot en engangsbetaling via vores tilmeldingssystem klub modul. Pris er angivet i event og tilmelding og vil løbende blive oprettet i takt med datoer. 

Moms og aldersbetingende priser
På grund af dansk og europæisk lovgivning er danseundervisning som udgangspunkt momspliftigt for deltagere over 30 år. For deltagere under 30 år er der ikke pålagt moms. Denne lov trådte (desværre) i kræft i januar 2026. Vi gør opmærksom på at der er indført et nyt motionsfradrag. 

Automatisk ophør af medlemskab
Medlemskabet ophører automatisk, når sæsonen slutter i maj/juni 2027. (Alm. Børnehold maj, ung/voksen hold og alle Crews juni 2027). Ved sæsonens afslutning har eleven betalt for alle dansegange, og eleven vil da ikke længere modtage opkrævninger fra Makasi Dance. Herefter vil en ny sæson gå i gang, og her skal medlemmet selv tilmelde sig på ny. 

Forsikring
MAKASI DANCE stiller ikke forsikring til rådighed.
Alle elever deltager på eget ansvar og er dækket af egen eller forældres forsikring ved skader eller uheld. Medlem har ved tilmelding accepteret, at der er en vis risiko i forbindelse med fysisk aktivitet som dans. Vi har absolut altid øje for sikkerhed, og oplever det meget sjældent, men skulle det ske, kan Makasi Dance ikke gøres ansvarlig for eventuelle skader.

Sko
Der skal anvendes indendørs sneakers i dansesalen.

Fortrydelsesret
Der ydes ikke refundering. Fortrydelsesretten bortfalder jf. forbrugeraftaleloven ved køb af en tidsbestemt ydelse.

Der er ingen fortrydelsesret på købte ydelser såsom kontingenter, holddeltagelse o.l. (se evt. “Lov om visse forbrugeraftaler § 18 stk. 12”). Hvis eleven ikke har danset med os før, anbefaler vi at starte med en prøvetime for at finde ud af hvilket hold eleven ønsker, og herefter tilmelder sig. 


Framelding
Ved framelding i løbet af sæsonen hæfter du for det fulde kontingent. Der ydes ikke hel eller delvis refundering.

Hel sæsonprisen opdeles i rater. For ung/voksen hold og for alle crews er der 11 månedlige rater i en hel sæson. For alm. børnehold er der 2 halvårlige rater i en hel sæson. Man er altid velkommen til at starte selvom sæsonen er gået i gang. Her vil der være færre månedlige rater og den halvårlige rate vil tilpasses. Betaling trækkes automatisk via PBS eller korttræk. 

Annullering af PBS aftale fritager ikke for betaling for ikke forfaldne ratebetalinger.

Hvis man er under 18 år er det forældre eller værge, som hæfter for manglende betaling.

Ønsker du/dit barn ikke at fortsætte i næste sæson (27/28), behøver du ikke foretage en afmelding. Der sker ikke automatisk gentilmelding til kommende sæsoner.

Skifte til andet hold

Er du forhindret i at fortsætte på dit hold eller ønsker at prøve noget nyt?
Du kan til hver en tid skifte hold (hvis der er plads) Det gør du ved at skrive en mail til info@makasidance.dk med hvilket hold du vil skifte fra og til.

FERIE
Ferie er medregnet i holdpriser og trukket fra i samlet pris. Der er lukket i følgende ferier:
Efterårsferie:    12/10/26-15/10/26
Juleferie:         21/12/26-03/01/27
Vinterferie:     15/02/27-18/02/27  
Påskeferie:     22/03/27-25/03/27

Alle datoer inklusiv. 

OPDATERING AF BETALINGSINFO
Det er medlemmets ansvar at sikre betalingsoplysninger er opdateret og korrekte. Dette gælder også kontaktoplysninger (fx e-mail, adresse mm.) 

Kommunikation

Makasi kommunikerer primært på mail og via vores medlemssystem i klub modul, hvor vi sender info ud omkring undervisning, juleafslutning, show, forestillinger, billetter til forestillinger og lignende. Sørg derfor for at din e-mailadresse er opdateret på din profil i vores system, Klubmodul. Herudover har vi følgende:

  • Lukket Wattsapp grupper for crews og forældre, alm. børnehold og forældre
  • Lukket Facebook grupper og lukket wattsapp grupper for ung/voksen elever og crew

Her sender vi bl.a. musik fra timen eller video af dansen, hvis eleverne har lyst til at øve derhjemme. 

Kvittering for betaling: Ved betaling med betalingskort via Makasi’s system, Klubmodul, sendes der efter gennemført køb en kvittering til den registrerede e-mailadresse.

MAKASI JULESHOW & MAKASI SHOW
Vores Juleafslutningsshow ligger første lørdag i december, mere info kommer. Vores MAKASI SHOW ligger i maj, mere info kommer. Her får holdene mulighed for at optræde. Det er ikke et krav at være med til at optræde. Der bliver lukket for nye tilmeldinger 4 uger op til showet, men du kan sagtens fortsat deltage i dansetimerne selvom du ikke skal optræde.

Foto og video (samtykke)
Der kan blive taget billeder og optaget video i forbindelse med undervisning, shows og events.

Ved tilmelding giver du samtykke til, at Makasi Dance må anvende dette materiale i forbindelse med Makasi Dance på digitale medier som eksempelvis instagram, facebook og hjemmeside, ifb. med at sprede danseglæde og udbrede kulturen. Det er absolut ikke fordi vi har et særpræget fokus på video, men det hænder jo at der bliver lagt video ud på instagram. Der vil altid blive spurgt inden optagelse af video. Særligt altid ved børn. (Vi har altid øje for at tage særligt hensyn til børneholdene.) Ønsker du ikke at medvirke, meddeles dette blot. Læs også general info omkring foto og video i vores tilmeldingssystem under tilmeldingen.

Aflysning og ændringer
Makasi Dance forbeholder sig retten til at foretage ændringer i undervisning, undervisere, holdstruktur og skema ved særlig grund. Dette er ikke noget vi har i tankerne, men skulle dette alligevel ske, vil det blive meldt ud i god tid. Ved aflysninger, herunder i tilfælde af force majeure (fx sygdom, myndighedspåbud eller nedlukning), ydes der ikke refusion. Medlemskabet betragtes som betaling for deltagelse i en fritidsaktivitet og ikke en specifik ydelse.

Fource Majeure

Makasi Dance er aldrig ansvarlig forpligtet til at yde erstatning, såfremt Makasi Dance ikke kan levere i overensstemmelse med handelsbetingelserne, når dette skyldes forhold uden for Makasi Dance’s kontrol. Makasi Dance er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af aftalen, såfremt lovgivning eller myndighedsafgørelser umuliggør afvikling af undervisning, eller forhindrer eller forbyder forsamling af mennesker så som senest oplevet i forbindelse med Covid-19 pandemien i 2021/22. Vi vil dog altid gøre vores bedste på at finde en løsning. 

Levering
Undervisningen foregår fra 3/8 2026 i København, i vores faste studie på Nørrebro, på Heimdalsgade 35, 2200 København N. (I juni måned 2027 vil der være et anderledes og kreativt forløb for alle crews bl.a. med kreative projekter udenfor dansesalen samt show. For ung/voksen holdene vil juni måned ligeledes se lidt anderledes ud, i form af et fedt event/dance camp. Information kommer i god tid. Læs mere om dette under afsnittet priser i denne handelsbetingelser.

Persondata (GDPR)
Ved tilmelding accepterer du, at MAKASI DANCE opbevarer og behandler nødvendige personoplysninger i forbindelse med medlemskab og kommunikation. De personoplysninger der behandles er navn, adresse og e-mail adresse. Der registreres ikke personfølsomme oplysninger såsom cpr. nr. eller konto-/kortnumre.

Ophavsret

Alle billeder, videoer, tekst på denne hjemmeside og sociale medier tilhører Makasi Dance, og er beskyttet af loven om ophavsret. Det er ikke tilladt at anvende vores billeder og video og/eller kopiere hele eller dele af vore tekster uden forudgående skriftligt samtykke. Overtrædelse kan medføre juridiske konsekvenser.

Der tages forbehold for trykfejl, ændringer i priser, skema og vilkår.

Prøvetime 
Ønsker du en prøvetime? Det er du meget velkommen til. Book din prøvetime via. tilmeldingssiden – vælg det ønskede hold og herefter vælg ‘prøvetime’ nederst på siden. Der er kun en prøvetime, såfremt der er plads på holdet. For at sikre sig en plads, skal man tilmeldes. 

Prøvetimer skal bookes på forhånd gennem hjemmesiden. 
Du skal booke din prøvetime/drop in via. Vores tilmeldingssystem Klubmodul. Sådan gør du:
- Tryk på Tilmelding
- Vælg din ønskede dansetime
- Opret bruger (hvis ny)
- Book prøvetime

En prøvetime koster 150 kr. for ung/voksen og 50 kr. for børn.

Prøvetimen tilbydes nogen gange gratis ved ny sæsonstart. Hvis, vil det fremgå under tilmelding til prøvetime. Det er muligt at prøve nyt dansehold én gang pr. danser som prøvetime. Dette er såfremt der stadig er ledige holdpladser. 

Vær opmærksom på at det ikke er muligt at booke prøvetimer hvis holdet er fyldt. 

Ved særlig grund kan du også betale drop in on spot via vores mobilepay MAKASI DANCE mobilepay nr: 113323. Husk at skrive “Dansetime navn + drop in + dit navn” i kommentarfeltet. fx "Afro House drop in - Christina Selemani"

Medlemssystem

I vores medlemssystem Klubmodul, kan du nemt tilmelde dig hold samt holde styr på dine hold. Her finder du også vores kalender med ferier, events og andre vigtige oplysninger.
Du opretter selv en bruger, som du skal bruge til tilmelding og kommunikation via menuen tilmelding på hjemmesiden. Brugeroprettelsen skal gøres på en computer eller en ekstern browser på telefonen. Klubmodul-appen kan downloades i app-store. Du skal oprette en bruger først.

Tilmelding af flere hold

Vil du tilmelde dig flere hold, betaler du fuld pris for det første hold og får herefter 30% rabat på hvert ekstra hold du tilmelder dig.

Alle tilmeldinger foretages online og rabatten fratrækkes automatisk.

Herunder er Klub modul's vilkår:

Vilkår for brug af [app/hjemmeside]

  1. ACCEPT AF VILKÅR
    1. Ved at anvende denne app eller hjemmesiden Klubmodul - Medlemsadministration (herefter ”Hjemmesiden”) accepterer du at være bundet af følgende vilkår og betingelser (herefter ”Vilkårene”).
    2. Vilkårene erstatter alle tidligere versioner af vilkår for brug af Hjemmesiden. Hvis du ikke kan acceptere vilkårene, skal du straks forlade Hjemmesiden.
    3. Vilkårene opdateres løbende. Det er den til enhver tid gældende version af vilkårene, der gælder for din brug af hjemmesiden. Ved fortsat brug af Hjemmesiden efter opdatering af Vilkårene, accepterer du de opdaterede Vilkår.
  2. OM HJEMMESIDEN
    1. Hjemmesiden leveres af Klubmodul ApS (herefter ”Leverandøren”) efter aftale med nærværende organisation (herefter ”Organisationen”). Leverandøren leverer tjenesterne på Hjemmesiden på vegne af Organisationen og agerer som databehandler for Organisationen i henhold til gældende databeskyttelsesrådgivning.
  3. BRUG AF HJEMMESIDEN
    1. Du skal mindst være 18 år gammel for at bruge Hjemmesiden eller have samtykke fra dine forældre eller værge for at anvende Hjemmesiden.
    2. Oplysninger du afgiver i forbindelse med brug af Hjemmesiden, eksempelvis i forbindelse med til-/afmelding til arrangementer, skal være korrekte og fyldestgørende.
    3. Når du ønsker at tilmelde dig hold eller andre ydelser hos Organisationen via Hjemmesiden, tildeles du et brugernavn og en adgangskode. Det er dit ansvar at sikre og opretholde fortroligheden af dine loginoplysninger og ikke videregive disse informationer til andre. Du kan bestille en ny adgangskode på denne hjemmeside, hvor du har oprettet dig som bruger
    4. Du er selv ansvarlig for at indgå de aftaler og foretage de betalinger, der er nødvendige for, at du har adgang til Hjemmesiden.
    5. Hjemmesiden er ikke en betalingstjeneste. Opkrævning af betalinger til Organisationen er Leverandøren uvedkommende og håndteres af Organisationen selv i samarbejde med NETS A/S
    6. Spørgsmål i relation til nogen betaling til Organisationen, herunder men ikke begrænset til spørgsmål om priser, prisoplysninger, opkrævninger, betalingsvilkår, fortrydelsesret, betalingsmetoder, betalingskort (herunder spærring heraf), opsætning af betalinger, behandling af person- og/eller transaktionsoplysninger, kvitteringer, refunderinger, opsigelse af medlemskab, med videre, er Leverandøren uvedkommende og skal sendes til Organisationen.
  4. PERSONOPLYSNINGER
    1. Leverandøren agerer som databehandler på vegne af Organisationen, der er ansvarlig (dataansvarlig) for behandlingen. Organisationens privatlivspolitik beskriver, hvordan dine personlige oplysninger bliver indsamlet, brugt, opbevaret og beskyttet. Privatlivspolitikken er tilgængelig på Hjemmesiden. Ved at bruge Hjemmesiden accepterer du denne privatlivspolitik.
    2. Organisationen vil kun bruge dine personlige oplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
    3. Når du benytter Hjemmesiden, indsamles statistiske data. Disse data er helt anonyme, hvilket betyder, at de ikke indeholder oplysninger, der kan identificere dig, selv om du er logget ind.
    4. Følsomme data, eksempelvis betalingskortinformationer, der sendes via nettet, er sikret ved brug af SSL kryptering ("Secure Socket Layer"), kan identificeres ved at den pågældende adresse i browseren begynder med HTTPS.
    5. De oplysninger, du afgiver ved din brug af Hjemmesiden, behandles i fuld fortrolighed og bliver udelukkende anvendt i forbindelse med Leverandørens opfyldelse af sine forpligtelser overfor Organisationen samt udsendelse af nyhedsbreve, som du har tilmeldt dig.
    6. Som registreret bruger hos foreningen eller foreningens leverandører har du altid mulighed for indsigt i de oplysninger, der behandles om dig, og du kan gøre indsigelse mod en behandling i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning.
    7. Ingen registrerede personoplysninger videregives til tredjemand i nogen form på noget tidspunkt, medmindre det sker efter krav i lovgivning eller i øvrigt kræves af offentlige myndigheder.
  5. NYHEDSBREVE
    1. Du kan tilmelde dig Organisationens nyhedsbreve.
    2. Hvis du har tilmeldt dig nyhedsbreve, udsendes det til dig via e-mail til den e-mailadresse, du har oplyst.
    3. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbreve ved at slette din profil på Hjemmesiden, eller ved at framelde dig nyhedsbreve enten via et link i nyhedsmailen eller på din profil via Hjemmesiden. I nyhedsbrevene kan der være reklamer for Organisationens sponsorer og eller samarbejdspartnere.
  6. COOKIES
    1. I forbindelse med login installeres en midlertidig cookie på din computer.
    2. I din browserindstillinger kan du se, hvorledes du administrerer dette.
  7. TEKNISKE KRAV TIL DIT UDSTYR
    1. Der arbejdes på at optimere teknikken på Hjemmesiden, således at Hjemmesiden fungerer i de mest udbredte browsere (Chrome, Internet Explorer, Edge, Safari, Mozilla, Opera) og operativsystemer (Windows, Mac OS, Linux).
  8. ANSVARSFRASKRIVELSE
    1. Leverandøren og Organisationen påtager sig at udfolde alle rimelige bestræbelser på at sikre, at oplysningerne på Hjemmesiden er korrekte og opdaterede, idet der dog tages forbehold for taste- og prisfejl samt forkert angivne tidspunkter og lokationer. Hverken Leverandøren eller Organisationen garanterer, at oplysningerne til enhver tid er præcise eller fuldstændige, idet Leverandøren og Organisationen samtidig forbeholder sig retten til når som helst og uden varsel at foretage ændringer i oplysningerne på Hjemmesiden eller til de ydelser og priser, der er beskrevet. Oplysningerne på Hjemmesiden kan således være forældede.
    2. Hverken Leverandøren eller Organisationen er ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til Hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder som er udenfor Leverandøren eller Organisationens kontrol og hverken Leverandøren eller Organisationen kan i noget tilfælde holdes ansvarlig for tab opstået som følge heraf eller som følge af nogen brug af Hjemmesiden i strid med Vilkårene.
    3. Hverken Leverandøren eller Organisationen påtager sig noget ansvar for eventuelle skader hos medlemmer/brugere som følge af brug af Hjemmesiden eller som følge af deltagelse i arrangementer, som du har tilmeldt dig via Hjemmesiden.
    4. Ethvert link til tredjemands hjemmeside er uden ansvar for Leverandøren eller Organisationen.
    5. Hverken Leverandøren eller Organisationen indestår for, at Hjemmesiden og de herpå tilgængeliggjorte annoncer af enhver art er fejlfrie, tilgængelige, rigtige, nøjagtige, pålidelige, opdaterede, sikre, leveres rettidigt eller kan anvendes til det angivne formål.
    6. Hverken Leverandøren eller Organisation er erstatningsansvarlig for direkte tab, følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab som følge af fejl eller krænkende indhold i en annoncetekst eller ved et foto
  9. KUNDESERVICE
    1. Generelt vil vi så vidt muligt forsøge at hjælpe dig og du kan altid henvende dig til os, hvis du har problemer med din tilmelding/bestilling. Såfremt du ønsker at reklamere over en vare eller en tjenesteydelse, skal du dog henvende dig til den webshop eller den Organisation, som du har leveret den vare eller tjenesteydelse, du ønsker at reklamere over.
    2. Du kan kontakte os ved at klikke på kontakt eller vælge "Hjælp" eller en lignende knap eller ved at ringe til det eventuelle telefonnummer, der er anført på Hjemmesiden.
    3. Spørgsmål til din tilmelding eller bestilling: Hvis du har andre problemer med din tilmelding eller bestilling, kan du kontakte os som beskrevet ovenfor, og vi vil forsøge at hjælpe dig.
    4. Ændring eller annullering af din tilmelding eller bestilling: Hvis du ønsker at annullere eller ændre din tilmelding eller bestilling, efter den er afgivet, og betalingen er godkendt, kan du kontakte os som beskrevet ovenfor. Det er dog ingen garanti for, at vi accepterer dine ønsker.
    5. Klager og feedback: Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten af en ydelse eller den service, vi har leveret, kan du give feedback til os i form af anmeldelse, kommentarer og bedømmelser som afspejler din oplevelse.
  10. FORCE MAJEURE
    1. Leverandøren er ikke ansvarlig for mangler eller forsinkelse, som skyldes begivenheder uden for vores rimelige kontrol (Force majeure). Ansvarsfriheden er gældende i den periode hvor den force majeure-begrundende begivenhed består. Force majeure omfatter enhver handling, begivenhed, manglende begivenhed, undladelse eller ulykke uden for vores rimelige kontrol og omfatter især (uden begrænsning) følgende: strejke, lockout eller andre kollektive kampskridt, civile uroligheder, oprør, invasion, terrorangreb eller trussel om terrorangreb, krig (uanset om den er erklæret eller ej) eller trussel om eller forberedelse til krig, brand, eksplosion, uvejr, oversvømmelse, jordskælv, sammensynkning, epidemi eller anden naturkatastrofe, umuliggørelse af brug af jernbaner, skibe, fly, biltransport eller andre offentlige eller private transportmidler, umuliggørelse af brug af offentlige eller private telenetværk, en regerings handlinger, dekreter, lovgivning, forordninger eller begrænsninger.
Hold i dag

Instagram