BREAK 9-12 år
Denne time er for dig…
Der elsker at danse, elsker breaking og gerne vil danse sejt break dance!
I timen arbejder vi på….
På Break 9-12 år vil vi arbejde med at bygge og viderebygge et godt danse fundament, med alt det indebærer, både rent dansemæssigt, men også med fokus på gå-på mod og danseglæde.
I løbet af sæsonen vil vi bl.a. arbejde med:
- Arbejde med de grundlæggende break dance-teknikker og elementer. Vi vil arbejde med top rock (trin danset stående), footwork (floor work), power moves (fx backspin, windmills, lidt headspin), freezes (fx baby freeze, chairefreeze, head freeze, albow freeze osv.) og tricks (Handtop, flip osv.)
- Lave nogle mega seje break dance koreografier
- Finde din egen stil
- Freestyle
- Battle
- Viden om break dance og hip hop kulturen
- Være en del af et dansefællesskab
- Vi danser til en masse fedt musik
- Rash har fokus på, at alle har det sjovt undervejs – samtidig med, at børnene får mulighed for at udvikle sig som danser, vokse sit mod og selvtillid, folde sig ud, udtrykke sig og få nye venner.
- Vi slutter sæsonen af med et mega sejt break dance show, hvor alle der har lyst kan være med.
Hvad får du også…
- Mulighed for at udvikle og styrke selvtillid, mod, hvile i at udtrykke dig på din egen måde og være dig selv
- Et støttende fællesskab med andre børn som også elsker breaking
- Styrket musikforståelse
- Sved på panden
- Og vigtigst af alt: det er mega sjovt og fyldt med god energi!
Hvem kan være med?
Holdet er for børn i alderen 9-12 år, der elsker at give den gas og danse. Det betyder ikke noget, om du er nybegynder eller allerede har erfaring – holdet er åbent for alle, og Rash tilpasser undervisningen, så alle kan følge med og blive udfordret. (Medbring indendørs sneakers.)
Danselærer:
B-boy Rash Sensei
Rash som underviser…
Rash har en helt særligt evne til at undervise børn. Han inspirerer børnene til at udvikle deres dansefærdigheder, samtidigt med at de har det sjovt. Han har selv to børn som der bliver danset meget med hjemme i stuen;-) Han har undervist børn i Danmark i over 10 år. Når han underviser børn har han altid særligt fokus på danseglæde. Rash ser virkelig hvert enkelt barn. Han ser dig! Og vigtigst – han tror på dig!
Rash´s baggrund med break dance…
B-boy Rash Sensei har mere end 20 års professionel erfaring indenfor Breaking. Han er vokset op med Break Dance Crewet La Folie Crew. (La Folie Crew = Proffesionelt Break Dance Crew i DR Congo, hvor Rash har danset i 13 år). Han er vokset op med afro dans som en del af hans kultur siden han var helt lille. Break Dance har altid været en kæmpe del af hans hverdag helt fra han var 9 år. Han er vokset op med break dance som en livsstil og som noget meget stører... Han har trænet breaking i La Folie Crew mange, mange timer om dagen, hver dag, fra han var 9 år til han var 21 i Congo… I en tidlig alder startede han med at arbejde professionelt med dansen og han har været med til at bygge break dance miljøet op i Kinshasa, hvor han både har arrangeret battles, træninger i undergrunds-street miljøet, lavet shows, undervist, medvirket i forskellige TV shows og optrådt med diverse artister. Noget af det der bl.a. var særligt ved La Folie Crew, var at de skabte shows og danseteater hvor de blandede breaking og vigtige politiske budskaber.
Dansen tog ham til forskellige lande, hvor han har battled og lavet danseforestillinger. Han har battled utallige break battles, både som solo og Crews competitions. Han er bl.a. vinder af Kinanime, Spicy show, Air d ici, Samsung battle og mange flere. Her i Danmark har han battled i Floorwars, Nordic break league, DM, Scandinavia mm. samt været dommer i et hav af battels. Et særligt kendetegn ved Rash som B-boy er bl.a. hans vilde power moves! (Straight out of Kin streets;-))
Du finder ham i adskillige shows på diverse teatre og scener i København, både som danser på scenen og som koreograf. Blandt andet har han de sidste 5 år arbejdet som koreograf på Edison Teater, hvor han bl.a. har bragt break dance på scenen. Han er også aktuel med egne forestillinger, her i blandt ”1 day in a reefugee Camp” hvor han blander break dance og hans egen personlige historie fra flygtninge lejre.
I Danmark har du set hans vilde break dance moves både som en hip hop udgave af Harlekin i "Vampyren Pjerrot" af the legend Steen Koerner på Pantomime Teateret i Tivoli, og som en mega sej break dance power moves udgave af Ternet Ninja, skabt af Clemens baseret på Anders Matthesens mesterværk - og der kan vi kun give ret i, at Rash er lidt af en real life Ninja ;-)
Breaking generelt…
Breaking – også kendt som Break Dance – er den oprindelige hip hop dansestil der opstod i New York i 1970’erne, som en del af hiphopkulturen. Breaking er karakteseret af forskellige grund elementer: top rock (trin danset stående), footwork (floor work), power moves (fx airflare, headspin, backspin, windmills, flare, halo osv.), freezes (fx baby freeze, chairefreeze, head freeze, albow freeze osv.) og tricks (Handtop, flip osv.). Dansen er en af de klassiske elementer i hip hop-kulturen og kan give dig et godt danse fundament. Breaking danses bl.a. til funk, breakbeats og hip hop musik. Stilarten indeholder også gerne attitude og kan kræve/give fysisk styrke. I dag er breaking også en anerkendt dans i OL.
Vi glæder os til at danse med dig :)
Har du nogen spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os.