
COLOSAL TITAN
RASH DALL SELEMANI
MAKASI DANCE GRUNDLÆGGER
DANSELÆRER, DANSER, MENTOR, MULTI ARTIST OG KOREOGRAF
Rash er vokset op i DR Congo i Central Afrika, med dansen som en stor del af hans kultur og hverdag. Rash har boet i hovedstaden Kinshasa i 21 år. Her er han vokset op med bl.a. Ndombolo dans og musik siden han var helt lille.
Rash har mere end 20 års professionel erfaring indenfor dans. Han har været danser i Break Dance Crewet La Folie Crew. (La Folie Crew = Proffesionelt Break Dance Crew i DR Congo, hvor Rash har danset i 13 år). Han har trænet breaking i La Folie Crew mange, mange timer om dagen, hver dag, fra han var 9 år til han var 21 i Congo. I en tidlig alder startede han med at arbejde professionelt med dansen (9 år).
Dansen tog ham til forskellige lande, hvor han har optrådt, lavet danseforestillinger, undervist, været danse mentor for børn og battled. Han har battled utallige break battles, både som solo og Crews competitions. Han er bl.a. vinder af Kinanime, Spicy show, Air d ici, Samsung battle og mange flere. Et særligt kendetegn ved Rash som B-boy er bl.a. hans vilde power moves! (Straight out of Kin streets;-))
Rash er en pioner indenfor afro dans og er med til at sprede afro dansen og kulturen i verden. Her i Danmark har han været med til at bygge afro dansen op siden 2016. Han har undervist i dans i 10 år i Danmark, - både børn, voksne, diverse afro og break konkurrence/show crews, og et hav af efterskoler, danseskoler og danseuddannelser mm.
Han har haft voksen afro crews siden 2017, dvs. i 10 år, og han har haft crews- og konkurrencehold siden 2019, dvs. i 8 år, herudover også andre crews. I sit arbejde med disse konkurrencehold, showhold og crews har han bl.a. skabt og koreograferet forskellige danseforestillinger på teatre i København, koreograferet et hav af shows, haft crews op til diverse konkurrencer, samt battles, diverse kreative videoprojekter, artist optræden, TV og alt muligt andet.
Han laver altid de FEDESTE shows, og det er tydeligt at hans kreativitet udspringer fra en meget naturlig, kunstnerisk og kulturel kilde.
Du finder ham i adskillige shows på diverse scener og teatre i København, både som danser på scenen og som koreograf. Blandt andet har han de sidste 5 år arbejdet som koreograf hos Contact på Edison Teater, hvor han arbejder med scenekunst og hvor han bl.a. har bragt street styles på scenen og skabt nogle virkelig fede forestillinger.
Han er også aktuel med egne forestillinger, her i blandt ”1 day in a reefugee Camp” hvor han blander dans og hans egen personlige historie fra en meget hård tid i flygtninge lejre.
I Tivoli har du set hans vilde moves i rollen som en hip hop og afro udgave af Harlekin i "Vampyren Pjerrot" af the legend Steen Koerner på Pantomime Teateret i Tivoli. Et stykke historie i sig selv at bringe bl.a. afro dans, breaking, humor og karakter i skuespil på en scene der ellers primært er ballet. Vigtig historie, hvor mange børn kom og kunne spejle sig på scenen.
Herudover har han været med i Vild Med Dans på TV2, hvor han skulle undervise i Ndombolo og koreografere et Ndombolo show til live showet. Igen første gang der blev bragt afro dans på dette tv program.
Du kan også opleve ham som en mega sej udgave af Ternet Ninja, skabt af Clemens baseret på Anders Matthesens mesterværk, og der kan vi kun give ret i, at Rash er lidt af en real life Ninja ;-)
Han elsker at undervise alt fra børn, unge, voksne, nybegynder, øvet. Hans appoach er altid med god humor og god energi.

CHRISTINA DALL SELEMANI
MAKASI DANCE GRUNDLÆGGER
DANSER, CREATIVE ARTIST, DANSELÆRER, MENTOR & SCENE DIRECTOR, KUNSTNERISK LEDER
Christina har en baggrund med dans, musik, kultur, hip hop, shows, danseforestillinger og meget mere kreativt. Hun har danset siden hun var 3 år og hun har beskæftiget sig professionelt med dansen i 20 år. Hun er bl.a. uddannet professionel danser fra Flow Dance Academy i København og Paris (Hip hop danseuddannelse) og har trænet i New York og Paris.
Indenfor dans er hendes baggrund hip hop og herudover afro. Hun har gennem årene selv danset i flere forskellige hip hop crews, som både har lavet shows, stillet op til konkurrence og lavet danseteater. Hun har også danset i et afro dance crew i et 3 års intensivt crew forløb med 10 ugentlige afro dansetimer indenfor afrobeat, ndombolo, afrohouse, kulturviden mm. samt utallige shows.
Udover dansen har hun også en baggrund med musik, hvor hun siden hun var barn både har spillet, sunget, lavet og studeret musik i mange år og spillet utallige koncerter.
Hun har i en lang årrække arbejdet med danseforestillinger, både som creative artist/director, koreograf og danser, og elsker at arbejde med kreative, kunstneriske projekter, som fx at fortælle et vigtigt budskab igennem dans i en danseforestilling.
Hun har også arbejdet en årrække på efterskoler som danselærer og daglige leder af danselinjen.
Hun har arbejdet som coach og underviser på 3 hip hop crews, hvori hun har koreograferet til en lang række shows og musikvideo. Hun har undervist både børn, unge og voksne, på alle niveauer.
Herudover har hun arbejdet på forskellige danseskoler med ansvarsområder indenfor planlægning, eventkoordinering, show koordinering, arrangeret battles, danseshows, dansefestivaler og meget andet.
Hun er meget kreativ, i alt fra kreative idéer til et show - til at lave sin egen Makasi tøj kollektion - til kunstnerisk vision på scenen. Hun har altid særligt fokus på danseglæde og god energi - det skal føles godt. Herudover har hun øje for læring og udvikling i selve processen, både rent dansemæssigt og kulturmæssigt men også i lige så høj grad med fokus på personlig udvikling.
Desuden er hun mor til to dejlige drenge, og gift med Rash, som hun elsker at danse sammen med.
Hun har i øvrigt "beskæftiget" sig med udlændingeret i mange år (og gør stadig), - så står du i lignende situation og trænger du til en snak, så er du altid velkommen til en snak med Christina.
Du vil finde hende som danselærer, creative artist og kunstnerisk leder mm. fra januar 2027.
Hun brænder for lige præcis den profil vi har her i Makasi og ELSKER dans, kultur og at være kreativ.