MAKASI AFRO BØRNE CREW (Afro børne crew 9-12 år)
MAKASI MIKATE er vores børne afro dance crew for børn mellem 9-12 år, stiftet og coaches og undervises af Colosal titan / Rash Selemani (DRC) med Christina Selemani som overall Creative artist. Makasi Mikate optræder bl.a. i danse shows, danseforestilling og konkurrence.
Dette crew er for dig…
Der elsker afro dans, ønsker at udvikle dig som danser og har lyst til at optræde med en masse fede shows og danseforestilling, samtidigt med at du får en masse fede oplevelser.
I løbet af sæsonen vil MAKASI MIKATE CREW bl.a.….
- Optræde med en masse fede shows
- Være med i en danseforestilling
- Stille op i en konkurrence
- Lave kreative og kunstneriske projekter
I crewet arbejder vi på….
- Rash har fokus på at skabe et godt fondament for din dans, med alt det indebærer, -både rent dansemæssigt, men også med fokus på danseglæde og selvtillid.
- Rash vil dele ud af sin store erfaring som danser, og vil herigennem give dig erfaring med at optræde på en scene, erfaring med hvordan man laver danseforestilling, og i det hele taget klæde dig rigtig godt på med et godt fondament indenfor dansens verden.
- MAKASI MIKATE CREW danser forskellige afro dansestilarter, heriblandt afro dance, ndombolo, afro house, amapiano, coupé décalé, Naija style, azonto mm. Vi vil arbejde med at udvikle jeres teknik indenfor disse stilarter.
- Igennem danseforestillingsforløbet vil I bl.a. arbejde med hvordan man udtrykker sig kunstnerisk på scenen og hvordan man fortæller en historie igennem dansen. Herigennem vil der også være meget personlig udvikling, som du kan bruge udenfor dansen. Vi vil være med jer hele vejen i processen og sørge for at I får en god oplevelse med det.
- Vi vil arbejde med koreografi på et mere kreativt niveau. Vi vil lave nogle MEGA fede shows og det GLÆDER vi os til!
- Rash har fokus på at børnene har vedvarende danseglæde, og øje for læring/udvikling i selve processen.
- Vi danser til en masse FEDT musik, - alt fra de fedeste afrobeats numre, til de nyeste afro og ndombolo sange fra DR Congo, til old school pionere indenfor afro, til amapiano mm. Er du med i dette crew vil du automatisk få et stort kendskab til en masse fedt afro musik.
- Der er er altid god stemning, god humor, smil på læben, støtte og god energi.
- Være en del af et dansefællesskab og få nye venner
- Rash har fokus på, at alle har det sjovt undervejs
- I vil få viden om afro dans og kultur.
- Finde din egen stil og egen måde at udtrykke dig på i freestyle
- Du vil ikke kun udfolde dig som individuel danser, men også opleve glæden og fællesskabet ved at være en del af et crew.
Hvad får du også…
- Mulighed for at udvikle og styrke din selvtillid, vokse dit mod, folde dig ud, hvile i at udtrykke dig på din egen måde og være dig selv
- Et støttende fællesskab med andre børn som også elsker at danse og optræde
- Styrket musikforståelse og kulturviden
- Personlig udvikling ved bl.a. at stå på en scene
- En masse FEDE oplevelser med at optræde og være kreativ
- Sved på panden
- Og vigtigst af alt: det er mega sjovt og fyldt med GOD energi!
Hvem kan være med?
Det handler ikke om erfaring og niveau. Det handler rigtig meget om din indstilling og at du virkelige har LYST til at være med, samt det potentiale vi kan se i dig.
Når du vælger at blive en del af et crew, skal du være opmærksom på, at det er noget andet at danse i et crew end at gå til dans på en ”almindelig” dansetime. At være en del af et crew er med et andet fokus og en anden indstilling og det kræver nogle forskellige ting, bl.a. at du kommer til træningen, er motiveret og koncentreret under træningen og øver derhjemme.
Hvis du er mega klar og motiveret for at give den gas, og har lyst til at indgå i et super fedt fællesskab samtidigt med at du udvikler dig som danser, kommer ud og lave nogle FEDE shows, og får sparring af din dygtige og engagerede coach Rash, så er du mere end velkommen til at være med.
Hvornår træner vi?
Hver mandag kl. 16.45 i København, i Makasi Dance Studio på Nørrebro.
Udover den faste træning vil der være ekstra træninger op til shows (typisk i weekender).
Coach & Danselærer:
Rash
Rash som underviser og coach…
Rash har en helt særligt evne til at undervise børn og arbejde med crews. Han inspirerer børnene til at udvikle deres dansefærdigheder, samtidigt med at de har det sjovt. Han har selv to børn som der bliver danset MEGET med hjemme i stuen;-) Han har undervist børn i Danmark i over 10 år. Når han underviser børn har han altid særligt fokus på danseglæde. Hans approach er altid med god stemning og god humor, så børnene har det sjovt, får smil på læben og går der fra fyldt med god energi. Rash ser virkelig hvert enkelt barn. Han ser dig! Og vigtigst – han tror på dig!
Rash´s erfaring med crew…
Hans erfaring udspringer bl.a. fra at han selv har været danser i La Folie Crew og har en masse professionel erfaring med sig derfra. (La Folie Crew = Professionelt Dance Crew i DR Congo, hvor Rash har danset i 13 år, fra han var 9 år - 21 år).
Her i Danmark har han haft dance crews i 10 år, både børn, unge og voksne. I sit arbejde med konkurrencehold, showhold og crews har han bl.a. skabt og koreograferet forskellige danseforestillinger på teatre i København, koreograferet et hav af shows, haft crews op til diverse konkurrencer heriblandt HHU, Danmark Danser, UDO, CPH Open, CDC i Tyskland, HHW i Sverige, samt battles, diverse kreative videoprojekter og alt muligt andet.
Han laver altid de FEDESTE shows med børnene, og det er tydeligt at hans kreativitet udspringer fra en meget naturlig, kunstnerisk og kulturel kilde.
Rash har mere end 20 års professionel erfaring indenfor dans, og arbejder selv som professionel danser på fuld tid – og kan derfor videregive denne viden og erfaring til crewet.
Udover det, er han altid top velforberedt og top professionel i sin tilgang til bl.a. planlægning.
Han inspirerer børnene til at udvikle deres dansefærdigheder, samtidigt med at de har det sjovt. Hans approach er altid med god stemning, god humor, og med en pædagogisk tilgang. Han har altid øje for at tilpasse til alderen 9-12 år og tage sig godt af børnene. Han brænder for at skabe danseglæde hos børnene og glæder sig til at være med til at give dem en masse fede oplevelser sammen med crewet.
Rash´s baggrund med afro dans…
Rash er vokset op i DR Congo i Central Afrika, med dansen som en stor del af hans kultur og hverdag. Rash har boet i hovedstaden Kinshasa i 21 år. Her er han vokset op med bl.a. Ndombolo dans og musik siden han var helt lille. (Ndombolo= dans og musik fra Dr Congo).
DR Congo ligger i midten af Afrika, med mange nabolande omkring sig, og Ndombolo dans og musik har spillet en stor rolle på mange andre afro- dansestilarter og musikgenre.
I en tidlig alder startede han med at arbejde professionelt med dansen (9 år). Fra da han var ca. 11 år begyndte han (udover ndombolo og breaking) også at danse bl.a. azonto, kuduro og afrohouse. Her begyndte en stor del af forskellige crews i Congo alle at have noget nyt afro med i deres shows, inklusiv hans eget crew. Han har lavet utalige shows i Congo, hvor der altid var en kreativ rød tråd med afro street styles og afrikansk kultur.
I 2013 blev hans crew booket til en turné i Danmark, hvor de lavede danseforestillinger hvori de bl.a. dansede ndombolo.
Udover afro dansen og kulturen, har han været danser i Break Dance Crewet La Folie Crew. (La Folie Crew = Professionelt Break Dance Crew i DR Congo, hvor Rash har danset i 13 år). For ham er dans en livsstil og noget meget stører. Han har trænet dans i La Folie Crew mange, mange timer om dagen, hver dag, fra han var 9 år til han var 21 i Congo. Noget af det der bl.a. var særligt ved La Folie Crew, var at de skabte shows og danseteater hvor de blandede dans, kultur og vigtige politiske budskaber.
I Congo har han også arrangeret battles, træninger i undergrunds-street miljøet, lavet shows, undervist, medvirket i forskellige TV shows og optrådt med diverse afro artister heriblandt Yemi Alade og Fally Ipupa.
Dansen tog ham til forskellige lande, hvor han har battled og lavet danseforestillinger hvori han har formidlet den Congolesiske dans og kultur.
Rash er en pioner indenfor afro dans og er med til at sprede afro dansen og kulturen i verden. Her i Danmark har han været med til at bygge afro dansen op siden 2016. Han har undervist i afro i 10 år i Danmark, - både børn, voksne, diverse afro konkurrence/show crews, og et hav af efterskoler, danseskoler, danseuddannelser, musikkonservatoriet og universitet mm. Du finder ham i adskillige shows på diverse scener og teatre i København, både som danser på scenen og som koreograf. Blandt andet har han de sidste 5 år arbejdet som koreograf hos Contact på Edison Teater, hvor han bl.a. har bragt afro dansen på scenen og skabt nogle virkelig fede shows og forestillinger.
Han er også aktuel med egne forestillinger, her i blandt ”1 day in a reefugee Camp” hvor han blander dans og hans egen personlige historie fra en meget hård tid i flygtninge lejre.
I Tivoli har du set hans vilde moves i rollen som en hip hop og afro udgave af Harlekin i "Vampyren Pjerrot" af the legend Steen Koerner på Pantomime Teateret i Tivoli. Et stykke historie i sig selv at bringe afro dans på en scene der ellers kun er ballet. Vigtig historie, hvor mange børn kom og kunne spejle sig på scenen.
Herudover har han været med i Vild Med Dans på TV2, hvor han skulle undervise i Ndombolo og koreografere et Ndombolo show til live showet. Igen første gang der blev bragt afro dans på dette tv program.
Du kan også opleve ham som en mega sej udgave af Ternet Ninja, skabt af Clemens baseret på Anders Matthesens mesterværk, - og der kan vi kun give ret i, at Rash er lidt af en real life Ninja ;-)
Hvordan kan jeg blive en del af MAKASI MIKATE CREW?
For at blive en del af MAKASI MIKATE CREW, skal du tage en prøvetime inden tilmelding, da tilmelding til dette crew er efter aftale med Rash. Du skal gøre følgende:
- Find Makasi crewet under "tilmelding" på hjemmesiden.
-Opret en profil (gratis)
- Udfylde en formular og tilmelde dig prøve time
- Herefter modtager du en bekræftelsesmail om hvilken dato du kan komme på prøvetime
- Så kommer du til prøve træning, hvor Rash vil tage godt i mod dig.
- Efter træningen snakker I med Rash og aftaler videre plan sammen.
- Herefter vil I få tilsendt et dokument med praktiske informationer og "forventninger" til jer dansere og evt. forældre, så I ved hvad det indebærer at være en del af crewet inden i starter. Dokumentet vil også indeholde kalender overblik med datoer for diverse shows, ekstra træninger, generalprøver, konkurrence osv.
Du kan tilmelde dig til prøvetime på MAKASI MIKATE CREW her: link
Synes du MAKASI MIKATE lyder spændende? Så er du altid velkommen til at skrive en mail til os på infomakasidance@gmail.com eller kontakte Rash.
Vi glæder os til at danse med dig :)